Reality-tv og YouTube-videoer forklædt som fakta

At reality-tv er opsat og bygger på fiktion maskeret som en dokumentar er ikke noget nyt. Men det kan være svært at gennemskue de mange forskellige programmer. Du kan dog få lidt hjælp her.
Flere YouTube-kanaler har fundet ud af, at der er mange "views" (seertal) i at afdække og afsløre de mange og populære realityprogrammer.

Vi har tidligere her på bloggen beskæftiget os med genren reality-tv og set, hvordan man i en dansk kontekst benytter sig af opsatte begivenheder under dække af dokumentariske principper og at være fakta.

Her er en lille samling af konkrete eksempler på denne iscenesatte virkelighed.

Min personlige favorit er dette lille indslag fra YouTube-kanalen SeanKlitzer, hvor Sean afslører reality-serien Jersey Shore, der løb over skærmen på MTV første gang i 2009 og sluttede i 2012. 

Afsnittet her, der vil bevise at Jersey Shore er falsk, har over 6 milioner views.
Jersey Shore er desuden et glimrende eksempel på hvordan tv kanalen MTV (Music
TeleVision) op igennem 00'erne ænder sendefladen fra primært at indeholde musikvideoer og musiknyheder til at sende reality-tv og reality-nyheder. Ovenstående video er fra 2011. 

Indslaget er fra YouTube-kanalen TheRichest, der har over 6 millioner subscribers (abonnementer) 
Listen omfatter populære serier som The Kardashians, Bear Grylls og The Bachelorette. 

Det er lidt min guilty pleasure at læne mig tilbage og tænke "Jeg vidste det!!". Men der dog to centrale problemer med lister som denne. 

For det første, og mest centralt, er det, at der ingen kildehenvisniger er. Som i overhovedet! Det fremstår altså som ren spekulation og rygter. Herudover er listen en næsten eksakt kopi af en tidligere liste, der er lavet af kanalen Screen Rant, blot 6 måneder tidligere. 
I video hvor Jersey Shores anklages for at være en iscenesat virkelighed, har man i det mindste prøvet sig frem med en form for shot to shot analyse. Hvilket også medfører en konklusion, der synes plausibel. 
Mens at andre lister, som den fra The Richest og Screen Rant, synes kun at have ét formål: At tiltrække så mange views som muligt, og her ser vi dermed den anden problemstilling. 

Nemlig at YouTube kanaler som disse, i deres jagt på views, selv synes at være falsk eller iscenesat.   
Se bare på det screenshot som The Richest har valgt skal repræsentere videoen. To paparazzi-billeder, der overhovedet intet har med videoens indhold at gøre. 
Ikke på et eneste tidspunkt ser vi mere til pågældende billede i videoen. Det er en stigende tendens på YouTube at benytte sig af seksuelle billeder med en paparazzi-æstetik, som blikfang i sin markedsføring af en video. Et af de ældste trick i den store reklame- og brandingbog.
SEX SÆLGER!!! 

Det er også tydeligt hos YouTube kanalen Screen Rant. Der 6 måneder før The Richest var ude med en identisk historie om løgnene i reality tv. 
Ingen af de to billeder er en del af indholdet i videoen. 

De to lister er udtryk for en tendens, der vokser på YouTube - og som forbrugere af mediet bør vi forholde os til det. Vi må ikke tage alt, hvad vi ser for gode varer og bør konstant minde os selv om, at virkeligheden ikke er nem at afspejle og afkode på hverken TV eller YouTube. 

Kort fortalt ser vi her et godt eksempel på hvad YouTube også er. En slagmark af pseudosladder, journalistik der efterligner og kopier til højre og venstre uden at beskæftige sig med kildekritik og faktatjek. Kanaler som Screen Rant og The Richest benytter sig endvidere af falsk markedsføring og bliver ligeså "fake", som det de selv ønsker at afsløre. 



Kommentarer