GYS!!!

Genren gyser er en ofte anvendt genre i mediefag i gymnasieskolen. En af de helt store teoretikere inden for genren er Rikke Schubart, underviser og forsker på Medievidenskab på Syddansk Universitet og forfatter. Find hendes blog her:

Schubart har defineret genren sådan her

1.  En gyserfilm skal skabe skræk og rædsel hos tilskuerne. En stor del af ”kontrakten” mellem producent og tilskuer består netop i, at tilskueren forventer at blive angst. 
2. En gyserfilm har som regel en bestemt handlingsstruktur, hvor noget monstrøst (enten noget overnaturligt eller noget reelt) trænger ind i et univers, hvori der ellers hersker fred og fordragelighed, og derved skaber angst og panik.
3. Gyserfilmen indeholder en række filmiske elementer, der er typiske for genren og bruges her i større omfang end i andre genrer.

Disse 3 elementer mener Schubart altid er til stede i en gyser dog vekslende i forhold til tydeligheden.

Helt centralt for Schubart er, at hun arbejder med yderligere 5 kategorier eller undergenrer for gysergenren. Disse beskriver hun blandt andet i hendes bog fra 1993 "I lyst og nød. Fra Frankenstein til splatterfilm". De 5 kategorier:

1. Det dæmoniske gys 
2. Det videnskabelige gys
3. Det psykologiske gys
4. Det fysiske gys/splatter
5. Teenagegyset

1) Det dæmoniske gys 
Det dæmoniske gys er kendetegnet ved, at det typisk bygger på overtro og myter. Her spiller seksualiteten en stor rolle. Det dæmoniske er synonym til det seksuelle, der prøver at perverterer, ødelægge og underlægge menesket. Der udkæmpes en kamp mellem fornuften og drifterne i mennesker. Et godt eksempel på det dæmoniske gys er vampyrfilm. 


2) Det videnskablige gys

En sub-genre der har sine rødder i den gale videnskabsmand, det fejlslagne eksperiment eller monsteret. Monsteret eller det monstrøse kan antage mange forskellige former. Men typisk af en invaderende art og heri er der klare paralleller til mange Sci-Fi film. Hvis monsteret er menneskeskabt, er der ofte et hint at hente i forståelsen af Nemesis og Hybris. Historien om Frankensteins monster er et godt eksempel på det videnskabelige gys.

3) Det psykologiske gys

Her finder vi igen et monster, men denne gang finder vi det i mennesket. Gyset centrerer sig om personen, som er gået fra forstanden, har mistet kontakten til det normale og psykisk kørt ud på et sidespor. Vi holder os inden for den virkelige verden og sup-genren holder sig til virkeligheden og har en realistisk tilgang. Genren bygger på det angstfyldte univers og skildrer ofte f.eks. resultatet af en mislykket barndom, der resulterer i psykopaten. Flere store film har dette gys som genre.

Ondskabens øjne, Ondskabens Hotel.

4) Det fysiske gys/splatter

Blod i litervis, afhuggede lemmer, åbne knoglebrud og generel lemlæstelse af kroppe er kodeordet for det fysiske gys og kendt som splatter. Her væmmes vi og kan nærmest selv blive fysisk dårlige af den visuelle og så eksplicitte skamfering af kroppen. Schubart kalder også dette for "torture porn" (glem alt om en fornuftig google-søgning her!!). Genren har ikke nødvendigvis til hensigt at skræmme publikum men mere at krænke sit publikum, heraf "torture porn".
Se en ganske udemærket nyhedsindslag fra tv-2 fra 1992 her om genren.

5) Teenagegyset

Seksualitet, tabu og oprør mod familien er centrale emner i teenagegyset. Her møder vi typisk en gruppe unge, der gør oprør mod familien og udforsker deres seksualitet alt med dødelige konsekvenser. Her bliver overgangen fra barn til voksen, et ritual hvor især blod, rædsler og høje pigeskrig, er en del af det at blive voksen. "The Exorcist" fra 1973 af William Friedkin står som den første i genren. Shubart skriver i sin bog "I lyst og nød" om teenagegyset:

Rikke Shubert "I lyst og nød - Fra Frankentsein til splatterfilm" 

To grundlæggende filmiske virkemidler i gysere er Suspense og Surprise: 

Suspense bygges op i en gyser, ved at vi som publikum ved mere end den person, vi følger. Typisk ved at benytte sig af krydsklipning og på lydsiden opbygges stemningen typisk af asynkron underlægningsmusik. Altså vi kan se at hovedpersonen er ved at komme galt afsted og at morderen er på vej. Som et eksempel her på se "brusescenen" fra Alfred Hitchcock's udødelige klassiker Psycho.

Surprise er et andet genretræk ved gyseren. Her bliver man som publikum forskrækket og føler adrenalin pumpe rundt i kroppen umiddelbart efter. Her spiller lyden også en stor rolle og selve udløsningen af chokket er typisk akkompagneret af høje og ubehagelige lyde. Et fint eksempel ses i teenagegyset Friday the 13th. 

Gyseren popularitet hænger blandt andet sammen med, at vi faktisk får noget ud af at blive konfronteret med det grufulde, det skræmmende og at blive forskrækket.  Se Rikke Schubart i et interview på tv2 forklare de 4 ting du lærer ved at se gyser: