FEMO modellen

I filmtidsskriftet 16:9 har Dorte Granild lavet en super lille video-essay om FEMO modellen ”Fire veje til filmiske frames”.

FEMO, der står for Frame within a frame, Extremes, Motion, Obstruction, giver dig nogle overskuelige retningslinjer for hvordan, du kan lave flotte indstillinger i din elevfilm.

FEMO modellen er udviklet af Irina Patkanian fra Brooklyn College i USA. Patkanian har udviklet et princip, der kan hjælpe os med at forstå hvorfor nogle indstillinger huskes og andre glemmes. Altså hvad er det, der gør, at nogle indstillinger og scener fremstår bedre og mere mindeværdige end andre.

Her følger en kort gennemgang af modellen.

F for Frame within a frame.

Et kompositorisk knep der iscenesætter og kan understrege en relation mellem personerne i billederne. Første eksempel er fra Quentin Tarantino’s "Kill Bill 1" fra 2003. 

Her ser vi hvordan vinduesrammen skaber en ramme, der omgiver de to kæmpende kvinder. Herved forstærkes deres indbyrdes kamp. Ligeledes underbygges de to kvinders relation, og den trekantskomposition der opstår, da den hjemvendte skolepige indtræder i midten af billedet og i midten af vinduesrammen.

Næste eksempel fra Granilds video-essay er fra den anbefalingsværdige serie ”The Knick” fra 2013. 

Her ser vi sygeplejersken i et kælket frame, omslugt af lægens arme der igen laver et "frame within a frame", og gør sygeplejersken til centrum i indstillingen og i handlingen. Det bliver således ikke den makabre handling, men mere sygeplejerskens reaktion der kommer i fokus og fremhæves.

En af de mest ikoniske "frame within a frame" scener er måske denne fra filmen "The Graduate" fra 1967, hvor en ung Dustin Hoffman forføres af den ældre og sensuelle Miss Robinson.

E for Extremes. Nærbilledet og ultranær er et meget kraftfuldt virkemiddel og giver indstillingen en evne til at skabe identifikation og indlevelse. Som eksempel fra den meget anmelderroste ”Adèles Liv”.

Her er det den spirende kærlighed på tværs af samme køn, og nysgerrigheden der fremtræder tydeligt, og forstærkes i de flotte nærbilleder.

Men også supertotal eller total kan afstedkomme det uforglemmelige. Her i Spike Jonze’s fantastiske ”Her”.

Den tomme lejlighed fremstår endnu mere tom og understreger ensomheden i et flot total skud.  

M for motion. Bevægelse hos karaktererne eller i kameraet, eller som i de første 20 sek. i anslaget til ”Transpotting” begge dele. Vi bliver præsenteret for hovepersonen Renton, der både løber fra politiet og fra det småborgerlige voksenliv, han nægter at blive en del af. Alt imens en poetisk voiceover og Iggy Pop's "Lust for life" buldre derudaf og underbygger denne flugt fra det borgerlige.   

Actionfyldt og drenget dumt understreges dette med bevægelser hos karakter og kamera. Netop bevægelse i billedet er også et af de virkemidler, som mesterinstruktøren Akira Kurosawa ynder at benytte. Læs mere om hvordan Kurosawa komponerer bevægelse i sine film her:

O for Obstruction, blokering eller forhindring for fuldt udsyn. Forvirring og kaos bliver tydelige i dette frame fra Martin Scorsese's "Hugo" fra 2011.

Brugen af visuel obstruction får publikum til at anstrenge sig for at se og følge med. Tvinger os ud på kanten af sædet for ikke at miste den mindste detalje. 

Obstruction stimulerer også vores indre lyst til at observere, til at kigge over hækken og se hvad der lurer i naboens stuer og ikke mindst soveværelser.

Som i "In the mood for love"af Wong Kar-wai, hvor vi får stimuleret vores indre voyeurisme.

FEMO modellen er ikke et fuldendt værktøj der sikre din film høj kvalitet, men en model der kan hjælpe dig på vej. Således skal du huske at bruge virkemidlerne med omtanke og bevidst. Hellere satse på et enkelt af de fire huskeråd fuldt ud, end at plastre din film ind fra ende til anden. Kvalitet frem for kvantitet.

Husk også at se  Dorte Granilds video-essay her:

   
FEMO: Fire veje til filmiske frames from 16:9 Film Journal on Vimeo.


JH