Ferien er slut og skolens hverdag rammer igen. I lærerplanen for mediefag i gymnasiet og HF står der at eleverne både skal have undervisning i fiktions og fakta film.
Under fakta film finder vi naturligvis genren dokumentar. En genre der indeholder et væld af sub-genre der alle har det tilfælles at de i en eller anden grad skildre virkeligheden. Man kunne måske godt fristes til at tro at en dokumentar er en dokumentar, men det er langt fra sådan det hænger sammen.
I grundbogen "Fokus" beskrives Den romantiske dokumentarfilm, Den sovjetiske skole, Den klassiske engelske dokumentarfilm, Propagandafilm, Free Cinema, Cinema verité og Den postmoderne dokumentarfilm. Hybridformaterne Dokudrama, Dramadok, Faktion, Hverdagsdramaet, Reality show. Tv- dokumentar som Feature Magasinprogrammer og portræt dokumentar.
Grundbogen "Levende Billeder" beskriver desuden, Jeg-dokumentaren,, Mockmumentary, Den eksperimenterende dokumentar, Den sociologiske dokumentar, institutions dokumentaren og den sagsorienteret dokumentar. Samt arbejder med tre forskellige fortællerformer inde for dokumentaren. Den interaktive- , den autoritative- og den observerende fortællerform.
Kært barn har mange navne og dokumentargenren er ingen undtagelse. De mange sub-genrer kan til tider gøre det lidt omstændigt at analyser en dokumentar. Men centralt for genren er om den fortælles objektivt eller subjektivt. Altså om man mere eller mindre lader kameraet fortælle historien (fluen på vægen) eller om der er en der guider os igennem dokumentaren og måske lader sine egne meninger om virkeligheden skinne igennem, som f.eks instruktøren Michael Moore.
Et eksempel på den observerende dokumentar er "Ekstra Bladet - Uden for citat" af instruktør Mikala Krogh. Se filmens hjemmeside med tilhørende undervisningsmateriale her.
Vi følger avisen Ekstra Bladet gennem et helt år og møder de personer der er tilknyttet avisen. Vi møder den pressede chefredaktør der konstant kæmper med et faldende salg af aviser. Vi møder den unge journalist der prøver at finde fodfæste i blandt de ældre og gravede kollegaer og som har etiske og moralsk kvaler ved hendes arbejde. Vi møder journalisten der prøver at fælde Lars Løkke Rasmusen og journalisten der vil prøve at rede to danske gidsler taget til fange af somaliske pirater og som senere bliver beskyldt for at forlænge deres gidselstagning.
Alt fortalt af det observerende kamera der, på bedste Lars Engels stil, er med alle steder og på alle tider. Selv bag de lukkede døre på chefmøder hvor de største beslutninger bliver truffet og hvor en avis prøver at rede sig selv i en digital tid hvor det trykte medie er presset fra alle sider.
Men er det lykkes at lave en fuldstændig ren observerende dokumentar eller bliver der undervejs brugt forskellige filmiskevirkemidler som skal hjælpe os med at danne en bestem holdning til Ekstra Bladet, dens læsere, journalister i al almindelighed, de trykte avisers problemer i en digital verden osv osv. Kan det overhoved lade sig gøre at formidle noget objektivt??
Døm selv og hiv 1 time og 37 minutter ud af kalenderen. Se den her ved at bruge dit UNI-login.
Dokumentaren får på 7 trins skalaen et flot 10tal af mig.
JH
Under fakta film finder vi naturligvis genren dokumentar. En genre der indeholder et væld af sub-genre der alle har det tilfælles at de i en eller anden grad skildre virkeligheden. Man kunne måske godt fristes til at tro at en dokumentar er en dokumentar, men det er langt fra sådan det hænger sammen.
I grundbogen "Fokus" beskrives Den romantiske dokumentarfilm, Den sovjetiske skole, Den klassiske engelske dokumentarfilm, Propagandafilm, Free Cinema, Cinema verité og Den postmoderne dokumentarfilm. Hybridformaterne Dokudrama, Dramadok, Faktion, Hverdagsdramaet, Reality show. Tv- dokumentar som Feature Magasinprogrammer og portræt dokumentar.
Grundbogen "Levende Billeder" beskriver desuden, Jeg-dokumentaren,, Mockmumentary, Den eksperimenterende dokumentar, Den sociologiske dokumentar, institutions dokumentaren og den sagsorienteret dokumentar. Samt arbejder med tre forskellige fortællerformer inde for dokumentaren. Den interaktive- , den autoritative- og den observerende fortællerform.
Kært barn har mange navne og dokumentargenren er ingen undtagelse. De mange sub-genrer kan til tider gøre det lidt omstændigt at analyser en dokumentar. Men centralt for genren er om den fortælles objektivt eller subjektivt. Altså om man mere eller mindre lader kameraet fortælle historien (fluen på vægen) eller om der er en der guider os igennem dokumentaren og måske lader sine egne meninger om virkeligheden skinne igennem, som f.eks instruktøren Michael Moore.
Et eksempel på den observerende dokumentar er "Ekstra Bladet - Uden for citat" af instruktør Mikala Krogh. Se filmens hjemmeside med tilhørende undervisningsmateriale her.
Vi følger avisen Ekstra Bladet gennem et helt år og møder de personer der er tilknyttet avisen. Vi møder den pressede chefredaktør der konstant kæmper med et faldende salg af aviser. Vi møder den unge journalist der prøver at finde fodfæste i blandt de ældre og gravede kollegaer og som har etiske og moralsk kvaler ved hendes arbejde. Vi møder journalisten der prøver at fælde Lars Løkke Rasmusen og journalisten der vil prøve at rede to danske gidsler taget til fange af somaliske pirater og som senere bliver beskyldt for at forlænge deres gidselstagning.
Alt fortalt af det observerende kamera der, på bedste Lars Engels stil, er med alle steder og på alle tider. Selv bag de lukkede døre på chefmøder hvor de største beslutninger bliver truffet og hvor en avis prøver at rede sig selv i en digital tid hvor det trykte medie er presset fra alle sider.
Men er det lykkes at lave en fuldstændig ren observerende dokumentar eller bliver der undervejs brugt forskellige filmiskevirkemidler som skal hjælpe os med at danne en bestem holdning til Ekstra Bladet, dens læsere, journalister i al almindelighed, de trykte avisers problemer i en digital verden osv osv. Kan det overhoved lade sig gøre at formidle noget objektivt??
Døm selv og hiv 1 time og 37 minutter ud af kalenderen. Se den her ved at bruge dit UNI-login.
Dokumentaren får på 7 trins skalaen et flot 10tal af mig.
JH
Kommentarer
Send en kommentar